North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.
Statens hovedstad er Bismarck, mens Fargo er den største by på grænsen til Minnesota.
North Dakota havde den 1. juli 2007 skønsmæssigt 639.715 indbyggere. Med et areal på 183.112 km² giver det en forholdsvis lille befolkningstæthed. De oprindelige amerikanere udgjorde bl.a. ved mandan-folket en stor gruppe i staten.
Staten gennemskæres fra øst til vest af US HiWay 94, og USA's største flod - Missouri-floden - løber gennem staten fra vest til syd-øst og danner via en stor jordvoldsdæmning store vandreservoirer.
North Dakota blev optaget som USA's 39. stat 2. november 1889.
North Dakota anses for at være en del af det øvre Midtvesten og Great Plains. Red River udgør grænsen til Minnesota mod øst, South Dakota ligger mod syd. Montana er mod vest, og de canadiske provinser Saskatchewan og Manitoba ligger mod nord. Med et areal på 183.112 er North Dakota den 19. største delstat i USA.
Den vestlige del af staten består af de bakkede Great Plains, og den nordlige del af Badlands vest for Missouri-floden. Delstatens højeste punkt, White Butte (1.069 m) og Theodore Roosevelt National Park ligger i Badlands. Regionen har store forekomster af fossile brændstoffer som olie og brunkul. Missouri-floden danner Lake Sakakawea, den tredjestørste menneskeskabte sø i USA, bag dæmningen Garrison Dam.
Delstatens centrale område er dækket af søer, sumpe og bakker. Bjergene Turtle Mountains ligger langs grænsen til Manitoba. Nordamerikas geografiske centrum ligger her, nær byen Rugby.
Den østlige del af staten udgøres af den flade dal, Red River Valley, som udgør bunden af den forhistoriske gletsjersø Lake Agassiz. De frugtbare jorder, som drænes af Red River, der løber ud i Lake Winnipeg, giver grundlaget for en stor landbrugsindustri. Devil's Lake, den største naturlige sø i staten, ligger også i den østlige del.
|
